Velkommen til Bornholms Fugleskydningsselskabs hjemmeside.
Bornholms Fugleskydningsselskab er en selskabeligt forening med den årlige skydekonkurrence ved Hammershus som omdrejningspunkt.
Hver sommer, på lørdagen nærmest grundlovsdagen, konkurrerer selskabets 50 medlemmer om den særdeles prestigefulde og højt respekterede titel som selskabets fuglekonge.
Fuglekonge bliver den, der ved egen snilde og træfsikkerhed skyder Kongepladen af den til formålet af egetræ fremstillede fugleattrap.
Foruden Kongepladen skydes 10 andre objekter af fuglen.
Alle nedskydninger belønnes med en medalje, hvoraf kongemedaljen naturligvis er den allermest eftertragtede.
På det efterfølgende års skydedag transporteres fuglekongen – og dronningen – i selskabets åbne karet fra Kirkepladsen i Allinge til Hammershus, og modtager ved den lejlighed folkets hyldest. Som medlemmer i Skydeselskabet optages herrer, på anbefaling af en skydebroder, og efter rådslagning og godkendelse på selskabets generalforsamling.
Skydedagen 2025 er fastsat til 31. maj.